MB 2016

1000MBDKlogo2016

 

W:O:A METAL BATTLE 2016 PRÆSENTERES AF:
ROYAL BEER, JÄGERMEISTER & MONSTER ENERGY
I samarbejde med Devilution, Blastbeast & Sort Søndag

Aalborg Metal Festival, Metal Royale & 3rd Tsunami Agency
Så er det tid til W:O:A Metal Battle igen. Den sidste omgang af showet i lange tider, idet Danmark holder pause til næste år. Det er derfor tid til at hylde den danske metalscene i al sin brede og variation, og ét af disse bands får vi muligheden for at sende til Tyskland til en fantastik oplevelse for bandet.
6 shows á 6 timer. Hele Danmarks Metalshow er på tour igen. Til alle shows spiller sidste års fantastiske Heavy Metal vinder SAVAGE MACHINE!

W:O:A SHOWTIME DANMARK 2016
29.april 2016 MB @ Studenterhuset, Aalborg special guest Blood Red Throne
30.april 2016 MB @ Badeanstalten, Slagelse
31.maj 2016 MB @ Stengade, København
32.maj 2016 MB @ Atlas, Aarhus
33.maj 2016 MB @ Fermaten, Herning
14. maj 2016    MB Finale @ Godset, Kolding

 

ÅRETS DELTAGERE ER:
Al tekst fra: www.blastbeast.dk

450Bæst-band-logo1500

Dansk klingende navn af oldschool dødsmetal med nik til de mere moderne stilarter og skandinaviske traditioner.
Der er larmende skud af inspiration af den svenske stohed fra Entombed og Bloodbath, men der kan også anes nik i retning af amerikanske Death, Autopsy og Obituary.

Bæst holder til i miljøet omkring Monorama i Aarhus ( når de ikke koger gedehoveder på Djursland) og har eksisteret siden Oktober 2015. Så det er uden tvivl et meget nyt band vi har med at gøre her, og vi håber at de er mindst lige så sultne som de er friske på scenen!

Bæst på Facebook: https://www.facebook.com/baestband/

 

450Chronicle-band-1500

Chronicle fra det nordligste Nordjylland giver os et potent skud adrenalin af samtlige skandinaviske metaltraditioner, tilsat en ordentlig røvfuld fræs. Der kan anes melodier og inspirationer til alt fra Amon Amarth, Slayer og Children Of Bodom samt den danske glæde ved at spille metal med masser af fart på.

Chronicle fandt sammen ved en tilfældighed på Aalborg Metal Festival i 2012, og har siden holdt gryden i kog for at perfektionere lyd, udtryk og musik.

Det er højt til loftet og uhyre teknisk metal vi har med at gøre. Så hold på hat og heavyhår!

Vil man opleve hvad Chronicle har at byde på inden Metal Battle løber af stablen, så spiller de sammen med bl.a. Dawn Of Demise i Maskinhallen i Frederikshavn d 5. Marts.

Chronicle på Facebook: https://www.facebook.com/ChronicleOfficialBand/
Chronicle på Bandcamp: www.chroniclemetal.bandcamp.com/

 

450Cruelty's-Heat-band-logo-1500

Det Roskilde-baserede pagan metal band Cruelty’s Heart spiller den danske Wacken Metal Battle op med storslåede og episke hymner om anglo-saxon krigene.

De lange og pompøse numre, hvor inspirationen er hentet hos navne som Windir, Primordial og Amon Amarth er som skabt til headbangende ølfester. Noget som bandet bl.a. beviste til blastbeast.dk’s seneste showcase “The New Shit” i Pumpehuset.

Cruelty’s Heart og Wacken synes som det perfekte match. Det bliver derfor spændende at se, om bandet kan gå hele vejen og komme ned og spiller foran flere tusinde vikinger i Nordtyskland til sommer.
Med et nummer som “A Dream of Ænglaland” er de i hvert fald godt på vej!

Cruelty’s Heart på Facebook: https://www.facebook.com/CrueltysHeart/

 

450EOD-band-logo-1500

Gør dig klar på at få et garage-smadret sludge/doom hardcore-slag i dit fuck you-fjæs!
Med en fortid i bands som The New Low, og med importeret letlandsk forsanger med stærke rødder i hjemlandets tattoo-og hardcoremiljø, er Empire of Doom ikke en af de slags naturkræfter man skal spøge med.
Som de selv skriver, så er stilen ”Black Flag meets Black Sabbath”, tilsat deres personlige præferencer i alt fra Every Time I Die, Cancer Bats, High On Fire, Queens Of The Stone Age og Kyuss.
Empire of Doom er ude med det 6 numre lange udspil ”Left Foot In Space” og du kan få en smagsprøve på deres livekundskaber, når de sammen med Barricade, Dirt Forge og Fatal Fury spiller på Lygten Station d. 12/3!

Empire Of Doom på Facebook: https://www.facebook.com/empireofdoom/
Empire Of Doom på Bandcamp: https://empireofdoom.bandcamp.com/album/left-foot-in-space

 

450Forever-Still---band-logo-1500

Alle med hang til storladen hard rock kan godt glæde sig til at opleve Forever Still, når de indtager den danske Wacken Metal Battle!

Med bandet’s sangerinde Maja Shining i front har Forever Still sikret sig ikke bare en fantastisk stemme, men også en energibombe af rang!
Forever Still er klassisk pompøs hard rock, med en moderne kant, hvor forbilleder som bl.a. Halestorm, Evanesence og Within Tempation naturligvis bør nævnes, men hvor Forever Still også går deres egne veje i den stærke, melodiske sangskrivning.
I starten af april tager bandet på en længere tour i England, men har altså ikke glemt os her i Danmark, hvor de er klar til rive os rundt til årets Wacken Metal Battle

Forever Still på Facebook: https://www.facebook.com/Foreverstill/

450Iotunn-band-logo-1500

Er det thrash? Er det power? er det heavy? eller er det prog? Det er det alt sammen og så alligevel ikke!
Et af de nyeste skud på den melodiske heavymetal scene herhjemme, Iotunn, gør op med genre konventionerne og formår på den måde at skabe deres helt eget lydbillede!

Det har givet dem en velfortjent plads i Blastbeast.dk’s artikelserie “The New Shit” og dét er lige efter udgivelsen af deres glimrende Flemming Rasmussen producerede debut EP “The Wizard Falls”!

Her er der dømt fræsende riffs pisket sammen med heavy metallen’s tyngde og voluminøse high pitch power metal vokaler.

Der er ingen tvivl om, at noget stort er i vente hos dette helt nye band, Iotunn!

Iotunn på Facebook: https://www.facebook.com/iotunn/

 

450Livløs---band-logo-1500

Gør klar til noget aggressiv groovet amerikansk-inspireret metal med fødderne solidt plantet i de moderne traditioner omkring heavy og metal. Den slags traditioner der var med til at skabe den nye bølge af amerikanske metalbands (tidligt Lamb Of God, DevilDriver, Unearth) i start 00’erne.

Lydmæssigt er vi meget ovre i dengang Lamb of God/Burn The Priest bar deres grind/punk inspirationer på ydersiden på tøjet. Altså musik man kan komme meget til skade til!

Livløs har netop indspillet deres første EP i selskab med Jacob Bredahl i Dead Rat Studios, og vi glæder os meget til at se om Livløs kan bringe vildskaben i musikken til scenerne rundt i landet!

Livløs på Facebook: https://www.facebook.com/livloesband/

 

450Melusive-band-logo-1500

Med over 100 koncerter i bagagen må Melusive siges at være et af de mest erfarne livebands ved årets danske Wacken Metal Battle.

Det pompøse band, med Stina Bekkers smukke og dragende vokal i front, passer perfekt til det på én gang skrøbelige, men også fyldige og storslåede udtryk Melusive ønsker at skabe igennem deres sangskrivning. Inspirationen skal findes hos bands som Evanescence, Pink Floyd, The Savage Rose, Within Temptation, Porcupine Tree og Dream Theater

Melusive blev dannet i 2010 og bandet udgav i marts 2012 debut-ep’en “Grasping for a Phenomenon”, hvor singlerne ”Fly” og ”RSOW” opnåede airplay i både DK og UK.

Det bliver en smuk oplevelse når bandet drager ud på landevejen til Wacken Metal Battle DK!

Melusive på Facebook: https://www.facebook.com/MelusiveDK/

 

450Sunless-Dawn-Band-logo-1500

Dybe growls, brutale riffs og storslåede melodier! Alt sammen i smuk harmoni.

Det nyeste progmetal band herhjemme hedder Sunless Dawn og de er klar til at vise deres værd til den danske Wacken Metal Battle.

Vi glæder os ufattelig meget til at opleve bandet fra Bornholm, når de kaster sig ud i lynhurtig teknisk kunnen, i sindsygt komplekse sange, hvor alt fra dødsmetal, symfonisk og – ja sgu’ så- jazz bliver blandet i bandet’s sorte gryde, i sammenspil med dystopisk og samfundskritisk lyrik.

Du bør give det et lyt, hvis du er fan af Opeth, Edge of Sanity og Emperor!

Sunless Dawn på Facebook: https://www.facebook.com/snlssdwn/

450Unseen-Faith-band-logo1500

Wacken Metal Battle Danmark får sig med Unseen Faith en slagkraftig gang futuristisk deathcore med djent-rytmerne lige i skabet!
Med opmærksomhed fra bl.a. italienske Metal Hammer og med Prime Collectives sans for at spinde moderne metal til guld bag sig, kan man godt begynde at forvente store ting af disse unge gutter.
Klar med det 6 numre lange mini-album ”Yokebreaker” allerede nu og har endnu større ambitioner for den kommende tid! Det kan kun gå for langsomt med Unseen Faith! De er sulte – og Wacken står for skud!

Er du til navne som Veil Of Maya, After The Burial, Carnifex, Thy Art Is Murder og Within The Ruins, så går du ikke glip af Unseen Faith!

Unseen Faith på Facebook: https://www.facebook.com/UnseenFaith/

 

© 2005-2016 LiveScenen.dk - All rights reserved